Denne kop er udviklet i tæt samarbejde med en café, hvor kravene til funktion, præcision og æstetik skulle gå hånd i hånd. Det er én og samme kop, designet til både cortado og flat white.
Koppens indvendige form fungerer som en diskret guide for opfyldning og gør det nemt for baristaen at ramme de rette mængder – helt uden målebæger. Som du kan se på koppen, har den en tydelig udvendig kant: Fyldes koppen op til kanten, passer mængden til en cortado. Fyldes den helt op til den øverste kant, har du den rette mængde til en flat white.
Hver kop er drejet i hånden og gennemgår en lang proces med prototyper, målinger og finpudsning, før det endelige design blev fastlagt. Små variationer i form og glasur er en naturlig del af det håndlavede udtryk og gør hver kop unik.
Hånddrejet stentøj. Tåler opvaskemaskine.
















