Om mig

Jeg er selvlært keramiker baseret i Københavns Sydhavn, under en af Sydhavns perler, caféen Wild Horses. Jeg laver brugskunst og fremstiller for det meste alt i stentøjsler, hvilket betyder, at det kan klare dagligdagens slid og slæb.

Jeg faldt for keramikken, da jeg i gymnasiet opdagede et åbent værksted i Odense på Kulturmaskinen. Jeg brugte på det tidspunkt leret som et frirum fra hverdagens karakterstress og jag. Omringet af dygtige og passionerede keramikere og hobbykeramikere lærte jeg meget af at være en del af det keramiske fællesskab.

Der er gået ni år nu, og keramikken er gået fra at være et hobbyfrirum til at blive en del af min hverdag. Følg med i min nyopstartede rejse fra hobbykeramiker til at gøre det til en levevej.